Administrativ barselsvikar til Dybkærskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en administrativ medarbejder, som vil være en del af vores administrative team på kontoret.

Dybkærskolen er en 2 til 5-sporet skole med 675 dejlige elever fra 0. – 9. klasse og en aktiv og positiv forældrekreds og skolebestyrelse. I 7. klasse modtager vi elever fra både Grauballe- og Gødvadskolen. Dybkærskolen ligger i Silkeborgs nordøstlige hjørne i Gødvadområdet, som er et område med blandet boligbyggeri. Vores elevgruppe er mangfoldig og repræsenterer et bredt udsnit af det danske samfund, hvilket vi oplever som en stor kvalitet for alle elever. Skolen er presset på plads, hvorfor politikkerne i Silkeborg har besluttet, at der skal bygges en ny skole til børnene på Dybkærskolen. Vi forventer at flytte ind ultimo 2023 – og vi glæder os!

Vi er cirka 80 ansatte i skole, SFO og klub, og vi arbejder organisatorisk ud fra tanken om en faseopdelt skole med vandrette teams op gennem skolen. Der er et tæt samarbejde mellem skole og fritidsdel.

På Dybkærskolen skal ingen stå alene med opgaverne. Vi hjælper hinanden i en travl hverdag, hvor det gode kollegaskab står på et godt og solidt fundament – med plads til de gode grin.

Job og personprofil:

  • Du skal have flair for IT – og lyst og mod til at finde de gode digitale løsninger til både daglig drift og skolens kommunikation med omverdenen.
  • Du skal være god til både den daglige kommunikation på kontoret og til kommunikationen med omverdenen.
  • Du skal have et positivt menneskesyn, der skal komme til udtryk i en venlig og god service overfor skolens elever, forældre, medarbejdere og andre interessenter.
  • Du skal have overblik over administrationens mange opgaver, selv i en meget omskiftelig hverdag med korte deadlines og mange afbrydelser.
  • Du skal trives ved at arbejde i et team. Du løser opgaverne effektivt og på et højt kvalitetsniveau.
  • Du er f.eks. kontoruddannet og besidder en solid erfaring med f.eks. kommunal administration og gerne kendskab til Prisme, Aula, ESDH samt Tabulex skolesystemer.
  • Du skal være opsøgende og opmærksom på, hvad der sker på skolen og i kommunen i relation til administrative opgaver. Du skal være lydhør og omstillingsparat overfor nye løsningsmuligheder.
  • Du skal være udadvendt og trives med at arbejde i et dynamisk miljø.
  • Du skal være fleksibel i forhold til arbejdspladsens behov.
  • Du skal være parat til at lære og uddanne dig i de programmer, som du ikke på forhånd måtte have kendskab til.

Hovedopgaver i teamet:

  • Økonomi og indkøb, herunder daglig bogføring
  • Elevadministration
  • Vedligeholdelse af Aula (skolens kommunikationssystem), samt hjemmeside
  • Oprette og vedligeholde journalisering af sager i kommunes arkiv
  • Deltage aktivt i udviklingen af det administrative område.
  • Diverse ad-hoc opgaver

Arbejdstid:
Stillingen er 20 - 25 timer fordelt på 42 uger om året. Den primære arbejdstid ligger mellem kl. 8.00-15.30, med mulighed en ugentlig fridag, som kan placeres tirsdag, torsdag eller fredag.

Læs mere om os på skolens hjemmeside www.dybkaer.skole.silkeborg.dk

Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Mette Krogslund på tlf. 2461 5295 – i uge 26.
Man er meget velkommen til at aftale et besøg på skolen.
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet..
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Arensdalsvej 271, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/administrativ-barselsvikar-til-dybkaerskolen/y7tdaq/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857544

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet