Administrativ medarbejder til Personaleteamet i Sundhed og Omsorg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til arbejde med økonomi- og administrationsopgaver på sundheds- og omsorgsområdet? Er du god til at skabe gode relationer til kollegaer og samarbejdspartnere? - så er det dig, vi mangler i vores team.

I Personaleteamet løser vi primært økonomi- og personaleopgaver for at understøtte ledere i Sundheds- og Omsorgsafdelingen. Vi arbejder tæt sammen med vores kollegaer i Økonomiteamet, og du skal medvirke til at skabe et godt grundlag for vores budgetopfølgninger. Du bliver et vigtigt bindeled, da du bliver ansvarlig for at varetage og koordinere bogførings- og opkrævningsopgaver for vores plejecentre, hjemmepleje, sygepleje mv. Samtidig skal du videreudvikle og optimere på vores nuværende arbejdsgange i løsning af økonomiopgaverne. 

Derudover har vi i teamet fordelt opgaver som elevadministration for SOSU-elever, udarbejdelse af stillingsopslag, kursusadministration samt diverse ad hoc-opgaver imellem os. Du vil indgå i disse opgavefællesskaber, og du vil bl.a. få rollen som superbruger i vores nye journaliseringssystem Acadra.

Personaleteamet består af 16 medarbejdere, som vægter et godt arbejdsmiljø højt og værdsætter rummelighed, tillid og gode grin.

Vi er et team, som har stor bredde i vores opgaver. Samtidig får vi hele tiden nye spændende opgaver. Det betyder, at du vil få gode muligheder for at udvikle dig.

Vi forventer at du:

-       Har en relevant uddannelse – gerne med erfaring fra offentlig administration

-       Erfaring med at løse bogførings- og opkrævningsopgaver på sundheds- og omsorgsområdet F.eks. opkrævning af servicepakker på plejecentre

-       Indsigt i at løse administrative opgaver som f.eks. stillingsopslag

-       Har kendskab til Silkeborg Data, Prisme og GO (sidstnævnte udskiftes med Acadre i 2023)

-       Har erfaring med at bruge Excel

-       Evner at indgå i tæt og konstruktiv dialog med såvel kollegaer som ledere

-       Kan arbejde selvstændigt, struktureret og have fokus på deadlines

-       Har et godt humør, er omstillingsparat og trives i en til tider travl hverdag

-       Det er en fordel, hvis du har erfaring med løn- og personaleadministration

-       Aktivt deltager i teamets udvikling og er en aktiv holdspiller

Vi tilbyder:

-       Et spændende job med stor selvstændighed og mulighed for faglig udvikling

-       Kollegaskab med kompetente, positive og meget samarbejdsorienterede medarbejdere

-       Et positivt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø

-       Tæt sparring med øvrige kollegaer i teamet samt Staben

-       Mulighed for videreuddannelse fx Kommunomuddannelsen

-       Fleksible rammer for din arbejdstid, så du kan kombinere dit arbejds- og familieliv

Arbejdspladsen er placeret på Dybdalsvej i Resenbro, men der vil også kunne forekomme møder mm. på andre institutioner i kommunen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2023 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Lyder stillingen interessant for dig, så send os din ansøgning hvori du skriver din motivation for at søge jobbet, samt hvem du er, og hvad vi får ud af at ansætte dig. Vedlæg et CV med beskrivelse af relevant erfaring.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Jakob Holst Bak på telefon: 21144717.

Ansøgningsfrist onsdag 7. juni 2023. Samtaler forventes afholdt onsdag 14. juni 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Dybdalsvej 33, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/administrativ-medarbejder-til-personaleteamet-i-sundhed-og-omsorg/4ue56n/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836267

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet