Nogle af vores meget vellidte faste afløsere, skal ud at rejse og læse videre. Vi mangler derfor nye afløsere der kan hjælpe os på Toftevang Plejecenter og/eller Birkebo plejecenter. Du bedes skrive i din ansøgning, om du er interesseret i at arbejde begge steder eller kun et af stederne.
Du vil altid være på job sammen med fast, faglært personale og få en grundig introduktion + medicin og forflytnings kursus. Brænder du for relationelt arbejde, glade stjernestunder med vores skønne beboere? Kan du se dig selv arbejde på et plejecenter i dag/aftenvagter, eller f.eks. faste weekender eller som timeafløser i måske dit sabbatår eller ekstra timer efter du er gået på pension? Vil du gerne tage vagter både dag og aften (og nat, hvis du er faglært)? Er du mødestabil? Så læs meget gerne videre…
Vi arbejder ud fra personcentreret omsorg, hvor etik, respekt og værdighed i arbejdet vægtes i mødet med borgeren. Vores fokus er, at borgerne oplever et meningsfuldt liv, ud fra de ønsker og behov den enkelte har til livet. Vi arbejder altid med at sikre et godt arbejdsmiljø, hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere og vægter meget højt, at det skal være rart at komme på arbejde med en god trivsel på stedet. Vi taler sammen om tingene i en ordentlig og god tone og har du en ekstra god humor er det bare en bonus.
Der er en venneforening tilknyttet, som i høj grad er med til at sikre det sociale miljø med aktiviteter, som bl.a. banko, stolegymnastik, gåture, nørkleklub, fortællinger, sang og gudstjenester.
Vi søger en afløsere/ufaglærte der:
- Taler og skriver dansk
- Brænder for at yde omsorg og god pleje til beboerne
- Er mødestabil og bidrager godt til en god trivsel og arbejdsmiljø
- Prioriterer ordentlighed og ansvarsfuld indsats
- Kan skabe hjemlighed, glæde og tryghed blandt beboerne
- Er god til samarbejde og sætter en god kommunikation højt på dagsordenen
- Kan arbejde selvstændigt, opsøgende og tage ansvar og sige fra
- Har lyst til det relationelle arbejde
- Ikke er bleg for et kram, en sang eller dans i arbejdsdagen med beboerne
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Anna Juhl på tlf. 23995063 eller 20586256
Ansøgningsfrist den 31. december 2024. Tiltrædelse er løbende og ansættelsessamtaler forventes også afholdt løbende, så send gerne din ansøgning med det samme.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (2-16 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Silkeborgvej 31, 8653 Them
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6154251