Bliv serviceassistent på Pilebakken og skab trygge rammer for beboere med særlige behov

dato

Har du lyst til at understøtte de fysiske rammer for voksne med demens og psykiatriske udfordringer? Så er du måske den perfekte medarbejder til vores team af serviceassistenter på Pilebakken. 

Som serviceassistent på Pilebakken bliver du en vigtig del af vores drift, hvor du sørger for rengøring af bl.a. gangarealer, fællesområder, kontorer, toiletter og beboerlejligheder. Dit arbejde vil bidrage til at skabe rene og trygge rammer for vores beboere og medarbejdere. Der vil lejlighedsvis forekomme diverse ad hoc-opgaver i Pilebakkens café samt ved fællesaktiviteter og lign.  

Som serviceassistent på Pilebakken er det vigtigt at være opmærksom på, at vores arbejde foregår i borgernes hjem. Vi arbejder i tæt samarbejde med hver enkelt borger og respekterer deres ønsker og behov, så de føler sig trygge og godt tilpas i deres omgivelser. Dette betyder, at vi ofte aftaler, hvordan og hvornår rengøringsopgaverne udføres, så borgerne kan være med til at sætte rammerne for rengøringen i deres egen lejlighed. Dialog og respekt er derfor nøgleord i vores arbejde, så vi sammen skaber en harmonisk og ordentlig atmosfære, hvor borgeren er i centrum. 

 Vi søger en kollega der:  

  • Trives i et miljø med beboere, der har psykiatriske udfordringer, og viser respekt og forståelse i samværet med dem 
  • Har gode samarbejdsevner, da vi arbejder tæt sammen med flere faggrupper på Pilebakken 
  • Kan prioritere og planlægge opgaver  
  • Bidrager aktivt til at optimere vores arbejdsgange og sikre høj kvalitet i rengøring og hygiejne 
  • Er engageret i sin faglige udvikling og har lyst til at deltage i kurser, temadage og eventuelt efteruddannelse 

Vi tilbyder:  

  • En Café med mulighed for en frokostordning 
  • Et team af engagerede og hjælpsomme kollegaer, der støtter hinanden i det daglige arbejde 
  • Et arbejdsmiljø, hvor du bliver en vigtig del af en indsats, der gør en forskel for vores beboeres trivsel og livskvalitet 
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling i en meningsfuld stilling 

Om Pilebakken:  
Pilebakken er et døgndækket botilbud under Specialområde Socialpsykiatri Voksne i Region Midtjylland. Vi tilbyder en specialiseret indsats til voksne over 50 år, der har behov for støtte i et trygt og omsorgsfuldt miljø. Botilbuddet rummer 34 borgere med diagnoser som skizofreni, demens, misbrug og personlighedsforstyrrelser og er oprettet efter servicelovens §107-108. 

Vi fokuserer på socialfaglig, somatisk og psykiatrisk støtte, der hjælper borgerne med at udvikle deres ressourcer fysisk, psykisk og socialt. Sammen med borgerne arbejder vi for at styrke deres livskvalitet, selvbestemmelse og evne til selvstændighed. 

Ansøgning og ansættelse:  
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer /ugt. Som udgangspunkt er stillingen uden weekendarbejde, men ved særlige arrangementer kan der forekomme rengøringsopgaver i weekenden. 

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk. 

 Ansøgning sendes via linket senest d. 1. december 2024. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest d. 1. februar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes d. 6. december 2024 

 Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jette Klejs på tlf. 2912 0421 eller mail jette.petersen@social.rm.dk. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale. .

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Pilevej 4, 8653 Them

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6150354

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet