Controller og projektrevisor til Decentral Erhvervsfremme i Silkeborg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med i en spændende udvikling, hvor nye opgaver er ved at finde deres form i et nyt kontrol set-up? Vil du bruge din store viden inden for kontrol og revision til at kontrollere EU-finansierede projekter i et udadvendt, spændende og udfordrende job med en europæisk vinkel? Så har du fundet det rigtige opslag.


Erhvervsstyrelsen i Silkeborg arbejder for at fremme vækst og erhvervsudvikling til gavn for virksomhederne i hele Danmark med blik for lokale forskelle i virksomhedernes behov og muligheder. Vi forvalter bl.a. de midler, der prioriteres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder midler under EU’s strukturfonde, ligesom vi forvalter EU's nye grønne fond - Fonden for Retfærdig Omstilling.


Vores kontrolteam søger en ny kollega til kontrol af projekter, som har modtaget tilskud fra os.


Vi administrerer ca. 1 mia. kr. årligt. Midlerne kommer fra EU’s regional- og socialfond, Fonden for Retfærdig Omstilling og finansloven. Vi arbejder derfor bl.a. tæt sammen med Europa-Kommissionen og en række hjemlige kontrol- og revisionsinstanser. Dertil kommer også samarbejdet med de projekter, der har fået støtte. Pt. har vi ca. 200 igangværende projekter.


Vi er ca. 100 medarbejdere. Arbejdsstedet er Silkeborg.

Opgaver

  • Kontrollere, at projekterne bruger midlerne fra EU’s fonde og finansloven efter reglerne og tilsagnsvilkårene.
  • Lave kontrolplaner, lede og gennemføre kontrolbesøg hos projekterne, afrapportere og følge op over for projekterne og afrapportere internt og til andre instanser.
  • Deltage i og arbejde med løbende udvikling af administrations- og regelgrundlaget.
  • Deltage i relevante kontrolfaglige møder og varetage styrelsens interesser overfor projekter og instanser, herunder fx Europa-Kommissionen, Rigsrevisionen og Den Europæiske Revisionsret.
  • Ad hoc deltage i de øvrige opgaver i Decentral Erhvervsfremme.
Om dig
Du har formentlig en kandidatgrad inden for revision, det samfundsvidenskabelige område eller lignende, kombineret med kontrol-, revisions- og/eller regnskabserfaring fra f.eks. et revisionsfirma, en intern revision, en økonomiafdeling eller en offentlig myndighed. Dertil har du formentlig et forhåndskendskab til EU’s strukturfonde eller lignende EU-finansieringskilder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med kontrol- eller revisionsbesøg og skriftlig afrapportering.

Personligt er du engageret, følger opgaverne til dørs, er god til at planlægge og kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du er god til at samarbejde. Du er god til at kommunikere resultaterne af dit arbejde, såvel skriftligt som mundtligt – også gerne på engelsk. Du har gennemslagskraft og gør dig godt og ordentligt på udebane. En portion uhøjtidelighed og godt humør ligger godt til kulturen i Decentral Erhvervsfremme.


Om os
Vi er en del af Erhvervsstyrelsen under Erhvervsministeriet - og dermed en del af centraladministrationen. Vi er også midt i en spændende, organisatorisk udvikling, hvor vores kontrol set-up skal justeres i samarbejde med andre interne teams. Du vil blive en del af vores team, der arbejder med Økonomi, IT og Programovervågning. I teamet er der også en anden projektrevisor.

Vi har et godt arbejdsfællesskab og tilbyder faglig og personlig udvikling for den rette. Vores intro og oplæringsforløb er velafprøvede, så du kan komme godt fra start i din ansættelse.

Læs mere om os på https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk, www.erhvervsfremmebestyrelsen.dk og om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Vi bor i nye og velbeliggende lokaler i Silkeborg, 10 minutter på cykel fra stationen og med godt gratis parkeringsområde lige ved døren.

Om ansættelsen
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Der er som udgangspunkt tale om en fuldmægtigstilling på 37 timer om ugen, der ønskes besat hurtigst muligt. Ansættelse kan evt. ske som specialkonsulent.

Vil du vide mere om jobbet, så kontakt chefkonsulent Ebbe Poulsen på telefon 35 29 17 54 eller kontorchef Pernille von Lillienskjold på telefon 35 29 17 50. Ved spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Mie-Pil Simmelsgaard-Madsen på telefon 91 33 70 45.

Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningsmodul på www.erhvervsstyrelsen.dk/stillingsopslag.

Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest 14. august 2023.
Samtaler forventes afholdt uge 33/34.


I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhvervsstyrelsen, Silkeborg, Vejlsøvej 29, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170127&DepartmentId=6205&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5856677

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet