BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Og vil du være med til at uddanne fremtidens dygtige social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter?
Vi søger 1 underviser med baggrund som enten fysioterapeut eller ergoterapeut til hovedforløbene på Social- og Sundhedsuddannelserne på SOSU Østjylland primært til Silkeborg afdelingen, der kan i mindre omfang forekomme undervisning på vores afdeling i Skanderborg.
Du vil blive en del af et meget engageret team af undervisere, som har et godt fællesskab på tværs af alle uddannelserne på skolen. Som underviser vil du arbejde sammen med kollegerne i teams omkring uddannelserne og holdene. Du vil også blive en del af et ’Professionelle Lærings Fællesskab’ (PLF), hvor man drøfter didaktik, pædagogik og læring.
Vi søger underviser, der kan undervise inden for følgende områder:
- Mødet med borgeren (både på SSH og SSA-niveau)
- Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering (både på SSH og SSA-niveau)
- Kost og motion (motionsdelen) (på SSH-niveau)
- Demens (på SSH-niveau)
- Velfærdsteknologi (SSH-niveau)
- Neuropædagogik (på SSA-niveau)
Andre opgaver:
- Vejlede eleverne, når de arbejder med projekter
- Holdansvarligfunktion
- Vejleder og eksaminator i forbindelse med eksamener
- Tværfagligt samarbejde både omkring det faglige arbejde og omkring eleverne
- Censorfunktion i forhold til vores samarbejdende skoler
Vi forventer, at du:
- har en baggrund som enten fysioterapeut eller ergoterapeut, gerne med erfaring fra både region og kommune
- har kendskab til praksis for både social-og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter
- har minimum 5 års dokumenteret erhvervserfaring
- gerne undervisningserfaring eller anden relevant erfaring
- trives med at arbejde med elever med forskellig alder, social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund
- kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov og forventninger
- Kan være et aktiv team-medlem både i forhold til udvikling af fagene og uddannelserne, men også i arbejdet omkring elevernes individuelle udvikling
SOSU Østjylland er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt pædagogisk miljø, hvor nye idéer hilses velkomne. Dine kollegaer er optaget af at skabe helhed i uddannelserne, og at teori og praksis bindes sammen
Løn- og ansættelsesforhold
Du får introduktion til underviserfunktionen, og du samarbejder tæt med erfarne kolleger omkring de forskellige andre funktioner i jobbet. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed.
Tiltrædelse er snarest muligt og senest den 1. august 2023.
Det primære ansættelsessted vil være på skolens afdeling i Silkeborg, men det må forventes at der kan være arbejdsdage på alle skolens afdelinger
Stillingen er fast og den gennemsnitlige arbejdstid er 32 ugentligt.
Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Ansøgning
Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og evt. dokumentation for relevant erfaring), skal være skolen i hænde senest søndag den 18. juni 2023 kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler er fredag den 23. juni 2023 om formiddagen
Der modtages kun elektroniske ansøgninger.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelseschef Karen Roed, 87206176 eller uddannelsesleder Pernille Wiinblad Jensen 23204995
Virksomhedsprofil
SOSU Østjylland uddanner og efteruddanner social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og pædagogiske assistenter, der ønsker en omsorgskarriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionel pasning, pleje og omsorg for Danmarks børn, unge og ældre. Vi samarbejder med mange forskellige partnere i en lang række lande, så eleverne møder internationalisering både ude og på hjemmebane. Vores elever og kursister bliver klogere på livet og møder borgerne som vidende og empatiske fagprofessionelle.
SOSU Østjylland er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg, hvor der går ca. 3.000 elever og kursister og hvor vi er ca. 190 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.
Læs mere på www.sosuoj.dk
SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sosu Østjylland, Aarhus, Hedeager, 8200 Aarhus N
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sosuaarhus&JobNoticeId=253
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5850617