Erfaren pædagogisk udviklingskonsulent, 30 timer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for det pædagogiske område og for at understøtte udvikling af kvalitet i pædagogisk praksis i dagtilbud? Er du drevet af at skabe overblik og arbejde systematisk i tæt samarbejde med andre? Vil du indgå i tæt kollegaskab om tilsynsopgaven og om udvikling af inkluderende lege og læringsmiljøer i tæt samspil med lokale børnehuse - så er det måske dig vi står og mangler.

I Silkeborg Kommune har vi ambitioner om høj kvalitet i tilbud til børn på almenområdet, specialområdet og i forhold til alle børn, unge og familier i udsatte positioner.

Det centrale fokus i stillingen som pædagogisk udviklingskonsulent på 0-6 års området er at indgå i tilsynsopgaven og herudover at bistå ledelse og fagområdet, så vi får omsat visioner, strategier og beslutninger til virkelighed:  

https://silkeborg.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar/Dagtilbudsstrategi 

https://boernogunge.silkeborg.dk/ 

Dine primære opgaver:

Dagtilbudslovens krav i forhold til nyt styrket tilsyn i dagtilbud, et dagtilbudsområde i vækst og dermed flere kommunale og private børnehuse gør, at vi skal være flere for at kunne løse tilsynsopgaven på 0-6 års området. 

På den baggrund søger vi en pædagogisk konsulent, som kan indgå i et stærkt opgavefællesskab med kompetente kolleger om den fortløbende opgave med forberedelse, gennemførelse samt opfølgning på tilsyn i dagtilbud.

Som ny pædagogisk konsulent vil du få en central rolle i vores arbejde med at sikre en høj standard og kontinuerlig udvikling af vores dagtilbud. 

Du vil være ansvarlig for at udføre de lovpligtige tilsynsbesøg, med udgangspunkt i vores tilsynsdesign som understøttes af tilsynsmodulet Hjernen & Hjertet. Du skal derudover kunne formidle og indgå i dialog om udviklingen af god kvalitet i det enkelte dagtilbud og Silkeborg kommune som helhed.

Eksempler på arbejdsopgaver du vil indgå i :

  • pædagogiske tilsynsbesøg i dagtilbud, herunder vurdering af pædagogisk praksis og kvalitetsniveau
  • dialog og samarbejde med dagtilbudspersonale og -ledere om pædagogiske tiltag og udvikling
  • udarbejdelse af rapporter og opfølgning på baggrund af tilsynsbesøgene
  • løbende udviklingsdialoger og processer med udgangspunkt i tilsyn og andet data på området
  • facilitere faglige netværk for medarbejdere i dagtilbud 
  • koordinere centrale kompetenceudviklingsforløb 
  • varetage ad-hoc henvendelser fra ledelse og praksis i dagtilbud

Ovenstående kalder på at du:

  • er uddannet pædagog med nogle års erfaring fra pædagogisk praksis 
  • har grundig almenpædagogisk viden og indsigt, erfaring fra konsulentlignende funktion og gerne en relevant overbygning på pædagoguddannelsen
  • har stærke processuelle og koordinerende kompetencer
  • arbejder dialogisk og struktureret og har styr på detaljen

Som pædagogisk udviklingskonsulent indgår du i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i dagtilbud om udvikling af et højt kvalitetsniveau i pædagogisk praksis i dagtilbud generelt.

Det er derfor vigtigt at du:

  • kan facilitere processer med ledere og medarbejdere og har kendskab til basale projektledelsesværktøjer
  • kan vejlede og støtte ledere og medarbejdere i dagtilbud praksisnært og relevant
  • er fleksibel, udviklingsorienteret, lyttende og handlingsorienteret
  • er dygtig til involverende samarbejdsprocesser
  • hviler i dig selv og kan håndtere svære situationer med ro og evne til at skabe overblik
  • kan skabe tillid, mod og følgeskab igennem egen praksis

Vi tilbyder:

  • et job med rigtig meget mening
  • tilgængelig og opmærksom ledelse
  • et godt arbejdsmiljø
  • mentorordning og løbende sparring
  • fagligt engagerede og interesserede kollegaer
  • et job med variation, udviklingsmuligheder og fleksibilitet
  • dygtige samarbejdspartnere både internt og eksternt

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Lidt om os

Børne- og Familieafdelingen i Silkeborg Kommune omfatter Dagtilbudsområdet, Familie- og Børnehandicapområdet og Sundhedsplejen. Dagtilbud er organiseret med 14 daginstitutioner, 60 børnehuse, en central og en decentral dagpleje. Herudover er der 9 privatinstitutioner. Der er p.t. 6.700 børn i pasning på 0-6 års området.

Den pædagogiske udviklingskonsulent bliver ansat i staben og tilknyttet Team Strategi og Udvikling. Teamet rummer flere forskellige fagligheder og har til opgave at støtte op om strategier og faglig udvikling i Børne- og Familieafdelingen. Vi er et stærkt fagligt og socialt arbejdsfællesskab, som er optaget af en praksisnær- og dialogorienteret tilgang i samarbejdet med ledelse og afdelingens fagområder.

Lønnen aftales efter forhandling med relevant faglig organisation.

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af Team Strategi og Udvikling Lisbet Tang på tlf. 40 24 36 56 eller pædagogisk udviklingskonsulent Jakob Neergaard Hausted på tlf. 4094 4737.
 
Ansøgningsfristen er den 16. august 2023. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 21. august. 

Forventet opstart 1. oktober 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/erfaren-paedagogisk-udviklingskonsulent-30-timer/4yow8z/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5879461

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet