Erfaren Produktionsplanlægger søges til dynamisk produktion hos Etiflex A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Etiflex er i vækst og har fart på udviklingen, så vi søger flere medarbejdere, der vil være med på rejsen. Her får du et miljø med højt til loftet, masser af frihed og selvbestemmelse i jobbet.

Vi søger blandt andet en erfaren produktionsplanlægger til en spændende og selvstændig rolle. Du bliver en vigtig brik i samarbejdet mellem salg og produktion i et uformelt og engageret miljø.

Hvad kan du forvente af os?

Du kommer til at arbejde både selvstændigt og tæt sammen med dine kollegaer i både Salg og Produktion – du står aldrig alene! Vi er et stort team med fælles mål, og vi vægter samarbejde utrolig højt. Du vil helt sikkert få brug for dine kommunikations- og samarbejdsevner, men du vil også udvikle dem, så du står stærkere både personligt og fagligt.

Du kan forvente en moderne ledelse med fokus på dig, dine behov for fleksibilitet og din udvikling. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor ejere, ledere og medarbejdere arbejder tæt sammen. Din nærmeste leder er altid synlig og nærværende.

Hvad forventer vi af dig?

Efter en grundig oplæring overtager du løbende ansvaret for ordreplanlægningen på vores tryk- og efterbehandlingsmaskiner, som kører i treholdsskift. Du skal sikre en effektiv ordreplanlægning og professionel service til dine kollegaer, så vi leverer til tiden og i den rette kvalitet. Det er vigtigt, at du er ekstrovert og holder en åben og ærlig kommunikation.

Du har flere års erfaring som produktionsplanlægger i en ordreproducerende virksomhed med planlægningshorisonter fra få dage til få uger. Du er vant til hurtige prioriteringer, som løses gennem dialog og kompromisser. Du ved, at jobbet kræver robusthed og at konflikter opstår og skal løses i samarbejde.

Vi forventer, at du mestrer engelsk i skrift og tale og har erfaring med Office 365 (Outlook, Word og Excel). Kendskab til planlægning i NAV er en fordel.

Næste skridt?

Har du erfaring og lyst til faglig og personlig udvikling i et spændende job som planlægger i en dynamisk produktion? Vil du arbejde i en voksende international koncern, hvor vores kunder er nogle af de største internationale brands i Danmark? Ja? Så er dette job lige noget for dig. Vi har et super uformelt miljø med gode kollegaer og masser af daglige grin. Så tøv ikke – søg nu!

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV i PDF-format til Martin Ahler på jobs@etiflex.dk.

Yderligere info fås hos

General Manager Martin Ahler, ma@etiflex.dk, 20443636.

Hjemmeside: www.etiflex.dk

Virksomhedsprofil

Etiflex A/S har siden 1973 produceret og leveret selvklæbende etiketter, fleksibel emballage samt andre trykte produkter. Vi er en del af Optimum Group med 5 trykkerier i Danmark og 17 i Europa.

Fra vores faciliteter i Erhvervscenter Silkeborg Syd betjener vi kunder i hele Europa med vores brede produktudbud. Uanset om det er utrykte etiketter til logistiske formål eller farverige trykte etiketter og fleksibel emballage til branding og salg af produkter hos Danmarks største internationale brands, f.eks. Carlsberg, ARLA, Danish Crown, Lakrids, Cocio, Starbucks og mange, mange andre, eller billetter til sportsklubber, koncerter, forlystelsesparker eller lignende, har vi altid en løsning. Vores topmoderne produktionsapparat og dygtige medarbejdere sikrer, at vi altid kan imødekomme vores kunders forventninger.

Kom og bliv en del af vores dynamiske team!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ETIFLEX A/S, Industrivej, 8653 Them

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6081363

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet