"Fagligt kompetent og humørfyldt pædagog søges til Askehuset med spændende ombygningsprojekt"

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fagligt kompetent og humørfyldt pædagog søges til Askehuset med opstart senest 1. august 2024.

Er det ikke på tide med lidt nye faglige udfordringer? Fx i et børnehus, der snart går i gang med en total ombygning, renovering og optimering af de nuværende rammer - Et børnehus, hvor vi er i gang med at opbygge en ny kultur og nye strukturer, og hvor vi har en masse dejlige børn, engagerede forældre og gode kolleger, der mangler lige præcis dig. 

Så har du muligheden nu, for i Askehuset søger vi en fremragende og fagligt kompetent pædagog, der er klar på at understøtte udviklingen både af de kære børn og ikke mindst Askehuset i tiden fremover. En tid hvor de fysiske ændringer i indretningen giver nye muligheder for pædagogisk udvikling og aktiviteter for både børn og medarbejdere.

Vi er ikke en ”profilinstitution”. Vi tager i stedet det bedste fra alle hylder i vores planlægning og dagligdag, når vi tænker alle læreplanstemaer ind som dele af fundamentet for børnenes udvikling – naturligvis tilrettelagt efter børnenes behov og NUZO. Vi kan dog rigtigt godt lide at bevæge os – og vi er ude i alt slags vejr hver dag. Vi lægger ligeledes meget vægt på at arbejde i læringsgrupper, hvor du, som medarbejder, selvstændigt laver aktiviteter med en gruppe børn. Der er derfor rigtig god mulighed for, at du kan sætte dine kompetencer i spil hele dagen.

Askehuset er p.t. 3-6 års børnehus med plads til 100 børnehavebørn i de nuværende rammer – med ombygningen øges antallet af børn og ombygningen laves fleksibel, så huset vil kunne rumme vuggestuebørn, hvis der er behov for det. Vi er del af Daginstitutionen Naturstien, der p.t. består af 4 børnehuse – Askehuset, Bøgehuset og Poppelhuset i Them samt Bryrup Børnehus - med en institutionsleder og tre daglige ledere. Institutionslederen fungerer som daglig leder i Bryrup – så i Askehuset er der en nærværende daglig leder

Vi søger en pædagog, der:

  • Har lyst til at byde ind med de kompetencer, som han/hun besidder – og gerne lærer nyt
  • Kan arbejde selvstændigt og fastholde overblikket
  • Gerne understøtter børn med behov for særlig pædagogiske indsatser
  • Kan og vil samarbejde på tværs af alle grupper i børnehuset
  • Er legende, iderig og med lyst/evner til at være fysisk aktiv med børnene
  • Evner at være tydelig i samværet med børnene
  • Prioriterer det gode, konstruktive og inkluderende forældresamarbejde
  • Kan afholde forældresamtaler
  • Har empati
  • Besidder fysisk og psykisk overskud
  • Er mødestabil og fleksibel
  • Er åben og imødekommende overfor alle store som små
  • Kan og vil tage ansvar
  • Er fortrolig med brugen af PC og iPad (Office, AULA, Hjernen og Hjertet m.v.)
  • Er deltagende i debatter og kommer med input på fx personalemøderne
  • Kan indgå i et godt kollegaskab og kan og tør undre sig over egen og andres praksis
  • Generelt har en positiv tilgang til livet og til arbejdet med børn, forældre og kolleger
  • Er reflekterende over/handler på de ting, der sker i hverdagen
  • Har kørekort og egen bil (uden disse er det ikke muligt at varetage jobbet)

Vi tilbyder:

  • En alsidig, engageret, udviklingsparat og personalegruppe
  • Samarbejde med inklusionspædagog 
  • Medinddragelse og medindflydelse
  • Ansvar
  • Arbejdsdage, der sjældent er ensformige
  • Faglige og humoristiske kolleger – der gerne vil det sociale sammenhold
  • Dejlig og stor legeplads
  • Et børnehus tæt på det lokale bibliotek, som rummer kulturoplevelser
  • Et børnehus med frokostordning
  • Skovhytte kun 400 meter fra børnehaven

Stillingen er på op til 37 timer – men der er mulighed for at du kan ønske andet. Arbejdstiderne er skiftende og ligger i tidsrummet kl. 6.15-16.45. Alle medarbejdere har forskellige behov for at balancere arbejde og privatliv – og vi hjælper hinanden. Du må dog forvente at skulle dække både åbne og lukkevagter – da vi jo har en kerneopgave og en serviceopgave, der skal løses i fællesskab. Derfor er det også vigtigt, at du har egen bil og kørekort, da Them desværre ikke altid er velsignet med offentlig transport, der er kompatibel med dine mødetider.

Både du og vi ved jo godt, at det ovenstående på ingen måde er en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan det er at arbejde i Askehuset. Nogle ting skal jo bare opleves!! Så du har helt sikkert en masse spørgsmål, hvilket er rigtigt godt, for vi elsker spørgsmål. Spørgsmål hjælper os nemlig med at reflektere over vores handlinger, baggrunde og praksis. 

Så i stedet for, at du brænder inde med alle dine spørgsmål så giv os da et kald – ja du er selvfølgelig også velkommen til at få en rundvisning. 

Vi glæder os rigtigt meget til at få en ny kollega – så vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette til Askehuset.

Tiltrædelse gerne 1. august 2024 – men kan du før, så er det også en mulighed.

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Ulla Andersen på tlf. 2013 7951. 
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Harbohøjvej 2, 8653 Them

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050390

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet