IT-specialist til GMB Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos GMB Ejendomme søger vi en alsidig og serviceminded IT-specialist, der skal være ansvarlig for IT-support for vores ansatte på kontorerne i Hårup og Fårvang samt hjælpe med at udvikle og vedligeholde vores IT-drift. Du kommer til at indgå i et mindre IT-team, der samarbejder om at understøtte den kommercielle udvikling i virksomheden samtidig med at sikre enkle løsninger til slutbrugerne.

Hvem er den person vi leder efter?

Dine arbejdsopgaver

Din hverdag kommer hovedsageligt til at bestå af:

  • Daglig IT-support til vores medarbejdere, herunder til software, hardware, brugeradministration og rettighedsstyring i hybridt miljø
  • Klargøring af hardware til nye medarbejdere, herunder pc, mobiltelefoner, tablets og opsætning af arbejdsstationer
  • Bestilling af hardware samt indkøb af nyt software og nødvendige licenser
  • Implementering af nyt software i samarbejde med vores IT-leverandør
  • Varetage større IT-projekter i virksomheden

Dine kompetencer

Vi forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling, samt at du har indgående kendskab til Active Directory, Windows 10/11 og netværk. Desuden er det en fordel med kendskab til Microsoft 365, Navision, Azure, MacOS og PowerShell. Vi ser derudover meget gerne, at du:

  • Har erfaring med intern IT-support
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
  • Er omstillingsparat og har mod på nye udfordringer
  • Trives i et livligt miljø, hvor der er fart på
  • Har egen bil, da arbejdet vil foregå både i Hårup og Fårvang

Hvem er vi?

GMB er en nyopstartet koncern, som omfatter ejendomsadministration, motorsportshold, entreprenør og elementfabrik. Vi har hovedkontor i Hårup nær Silkeborg, hvor ca. 30 administrative medarbejdere har deres daglige gang – produktion og entreprenører holder til i Fårvang, 20 km nordøst for Silkeborg. I sensommeren 2023 flytter vi kontoret i Hårup til et nybygget domicil på Mads Clausens Vej i Silkeborg.

Vores nye kollega kommer til at blive en del af en nystartet, dynamisk virksomhed i vækst, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder, og hvor det kollegiale sammenhold vægtes højt. Vi har et fladt hierarki og en uformel omgangstone.

Vi tilbyder dig

  • En alsidig og spændende hverdag
  • Friske og humørfyldte kollegaer
  • God pensionsordning og sundhedsforsikring
  • Madordning med morgenmad og frokost
  • Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Anne Nybye Bendixen på tlf. 54 34 65 10. Samtaler vil afholdes løbende indtil stillingen er besat.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

GMB Ejendomme ApS, Hårup Skovvej, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=5153&JobNoticeId=234

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844699

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet