Kreativ køkkenmedarbejder til socialpsykiatrisk botilbud søges - Gør en forskel med madlavning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Går du op i at maden er lavet fra bunden? Har du lyst til at lære og udvikle dig inden for mad og måltider? Og har du evnen til at være nytænkende og kreativ i et køkken? Så er det måske dig vi står og mangler som vores nye kollega.

Vi søger lige nu en medarbejder til vores køkkenteam, som har en køkkenfaglig uddannelse. Det er ikke afgørende, hvilken køkkenfaglig uddannelse. Det vigtigste er at vores nye medarbejder vil bidrage med sin faglighed i køkkenet, og med hensynstagen til borgernes individuelle behov. Vi har derfor stor fokus på at maden er lavet fra bunden samt er sund og velsmagende. 

Køkkenteamet består af tre medarbejdere. Køkkenet laver mad til ca. 34 personer dagligt, og til et varierende antal arrangementer. Arbejdstiden er primært i dagtimerne, og hver 3. weekend samt til et varierende antal arrangementer om aftenen i løbet af året. 

Arbejdets indhold:

  • Tilberedning af både kold og varm mad, bagning samt intern mødeforplejning.
  • Bestilling af varer.
  • Sikre hygiejne, rengøring og egenkontrol.
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde omkring beboernes individuelle behov i forhold til kosten.
  • Deltage i planlagte kursus- og mødeaktiviteter.

Vi søger en kollega, der:

  • har køkkenerfaring. 
  • er indstillet på at arbejde hver tredje weekend.
  • har flair for at få tingene til at lykkedes.
  • der vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø.
  • har gode samarbejdsevner, og har en positiv indstilling til sine medmennesker.
  • evner at rumme mennesker med kompleks psykisk sygdom.
  • lyst til faglig og personlig udvikling.

 Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende arbejdsmiljø, hvor to dage ikke er ens.
  • Stor indflydelse på opgaveløsningen.
  • En stor berøringsflade med borgere, køkkenteam og de øvrige kollegaer på Pilebakken.
  • En høj faglig tilgang til opgaven.
  • En arbejdsplads, hvor du bliver inddraget i de forskellige opgaver der er i et køkken.
  • En fleksibel arbejdsplads.

Om Pilebakken: 
Pilebakken er et døgndækket socialpsykiatrisk botilbud for mennesker, der i en kortere eller længere periode har brug for en specialiseret indsats i et rummende og omsorgsgivende miljø. Vores botilbud med plads til 34 borgere retter sig mod voksne +50 år, som er præget af symptomer beskrevet i diagnoser som skizofreni, demens, misbrug og personlighedsforstyrrelser. 

Pilebakken har et stærk fokus på at styrke opgaverne omkring somatisk og psykiatrisk indsats. Vi arbejder med at støtte borgerne i at anvende og udvikle egne ressourcer fysisk, psykisk og socialt i deres hverdagsliv. Vores kerneopgave handler om borgeren. Vi løser den i samarbejde med borgeren, hvor vi fokuserer på at styrke dennes oplevelse af livskvalitet, mestring af selvbestemmelse og muligheder for selvhjulpenhed.

Ansøgning og ansættelse:
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men kan tilpasses rette kandidat. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. 

Ved ansættelse indhentes straffeattest, hvilket accepteres elektronisk.

Ansøgning med bilag sendes via linket senest d. 14. juli 2024. Ansættelsessamtaler afholdes d. 18. juli 2024. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller senest d. 1. september 2024. 

Såfremt du skulle have spørgsmål er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Janni Larsen på tlf.: 2034 7626. 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Pilevej, 4, 8653 Them

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074226

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet