Overtandlæge til Tandplejen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Tandplejen vokser! 
Vi har brug for dig til at sætte retning for organisationen

I Silkeborg Kommune er vi i den positive situation, at indbyggertallet stiger og dermed får vi også flere børn, unge og voksne i den kommunale Tandpleje. Vi er derfor i gang med styrke organisationen med yderligere en distriktsleder/mellemleder. Når du er ansat, vil vi også udvide den administrative understøttelse af ledelsesopgaverne i Tandplejen. 

Vi er samtidig ved at udvide vores klinikkapacitet, og derfor vil vi året ud arbejde med at justere vores organisering, så den er rustet til udviklingen de kommende år. 

Du kan som ny overtandlæge i høj grad være med til at præge denne proces, da vi vil have dig med på holdet inden vi lægger os fast på vores nye organisering.

Om Tandplejen i Silkeborg Kommune

Tandplejen er organisatorisk forankret i Skoleafdelingen og overtandlægen referer til skolechefen. 

Tandplejen arbejder behovsorienteret og med fokus på non operativ cariesbehandling og den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Vi arbejder med høj grad af uddelegering, og vi er bevidste om at fremme en stadig udvikling på alle niveauer gennem efterlevelse af principperne for en lærende organisation.

Vores kommunale Tandpleje omfatter: 

  • Børne- og ungdomstandplejen (ca. 26.500 borgere)
  • Omsorgstandplejen (ca. 400 borgere)
  • Specialtandplejen (ca. 415 borgere)
  • Socialtandplejen (ca. 60 borgere)

På tværs af de forskellige målgrupper er det Tandplejens fælles formål at fremme borgerens trivsel og livskvalitet gennem forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov. Den opgave løser vi lige nu på fem forskellige behandlingsklinikker og én tandreguleringsklinik, men vores Byråd har besluttet, at vi i fremtiden skal have en ny større central tandklinik.

Ledelsesorganiseringen i Tandplejen pr. 1. september 2023 er overtandlæge, tre distriktsledere/mellemledere og en ledende specialtandlæge, og vi har besluttet at styrke den administrative understøttelse, når vi har fået en ny overtandlæge med på holdet. Vi er aktuelt ca. 66 ansatte, men med udsigt til at vokse i de kommende år i takt med det stigende indbyggertal.

Ledelsesopgaven for vores nye overtandlæge

  • Du skal være Tandplejens centrale ledelsesmæssige holdepunkt og sikre ”den røde tråd” for en organisation med kompleks lovgivning, mange forskelligartede opgaver og en nuværende fysisk placering på forskellige matrikler. 
  • I det kommende arbejde med løbende at tilføre mere kapacitet til Tandplejen og over tid flytte tandplejen i et nyt større centralt klinikhus, vil du have det centrale ansvar ift. at bidrage med de tandplejefaglige input, og sikre forankring af processerne internt i Tandplejen. Dette arbejde vil blive understøttet tæt af både Skoleafdelingens og kommunens fælles ressourcer.
  • Du vil være den kommunale Tandplejes ansigt udadtil i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og interessenter, de private tandklinikker samt andre dele af sundhedsvæsenet.  
  • Du vil dagligt sikre ledelse, understøttelse og udvikling af Tandplejens ledelsesteam.

Vores forventninger til dig

  • Du har erfaring med ledelse gennem en åben, reflekteret og gennemsigtig ledelsesstil.
  • Du er uddannet tandlæge og har god indsigt/viden i faget. 
  • Du har fokus på et respektfuldt og effektivt samarbejde mellem de forskellige faggrupper til gavn for vores patienter.
  • Du er ambitiøs på Tandplejens vegne og engageret i udviklingen af driften og faglighed til gavn for borgerne.
  • Du lægger vægt på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø med rum til kompetenceudvikling af alle faggrupper i det daglige.
  • Du kan motivere Tandplejens ansatte med både tydelighed og empati.
  • Du har gode samarbejdsevner, mestrer en anerkendende og konstruktiv dialog og har et positivt menneskesyn.
  • Du påtager dig det ledelsesmæssige ansvar inkl. den løbende udvikling af egne lederevner, og er opsat på at indgå i et lederfællesskab i både Tandplejen og i kommunen.
  • Du har, er i gang med, eller er indstillet på at tage en lederuddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og Ansatte Tandlægers Organisation.

Yderlig information

Du kan læse mere om os på Tandplejens hjemmeside.

Du er velkommen til at kontakte skolechef Thomas Smidt på 5117 2833 eller tbs@silkeborg.dk for yderligere information om stillingen.

Ansøgningsfrist torsdag den 7. september 2023

Kandidater til første samtale udvælges fredag den 8. september 2023 og kontaktes telefonisk samme dag.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt mandag den 11. september 2023 i tidsrummet 12 - 17. 
To kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde som forventes afholdt mandag den 18. september 2023 i tidsrummet 13 - 17.

I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en online Garudatest, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. november 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Hostrupsgade 47, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/overtandlaege-til-tandplejen/96u7j6/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861844

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet