Pædagog eller ergoterapeut til Naturgruppen Den Blå Gård (Genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Naturgruppen Den Blå Gård– søger en omsorgsfuld pædagog eller ergoterapeut på 29 timer pr. uge til et vikariat.

Ønsker du at være en del af en gruppe, hvor rehabilitering, natur, omsorg og trivsel for den enkelte borger er i højsæde, så læs videre her….

På ”Den Blå Gård” søger vi, så hurtigt som muligt, en pædagog eller ergoterapeut, primært med tilknytning til Naturgruppen. Aktivitetstilbuddet har til huse på en gammel gård ved Them, i fantastiske landlige omgivelser, i den sydlige del af Silkeborg kommune.

Det er et sted for både Aktivitets-og Samværstilbud § 104 og Beskyttet Beskæftigelse § 103. Gruppen er den ene af i alt 3 grupper på Den Blå Gård. Som ansat, skal du forvente tilknytning til hele huset og Socialafdelingens øvrige afdelinger.

Den Blå Gård er et tilbud som frekventeres af ca. 35 udviklingshæmmede og senhjerneskadede borgere. Der er 8 medarbejdere og 1 pædagogstuderende ansat. Naturgruppen har op til 8-9 borgere. Der er 2 pædagoger og 2 omsorgs-og pædagogmedhjælper tilknyttet naturgruppen samt 1 pædagogstuderende nogle dage . En af vore gode medarbejdere vil være fraværende i en længere periode, så derfor søger vi en ny kollega i perioden: så hurtigt som muligt til ca. udgangen af året.

Målgruppen er primært + 50 år, senhjerneskadede og borgere med ASF. Den kognitive udvikling er ca. fra 4-20 år. Borgerne kan have udfordringer med behovsudsættelse, korttidshukommelsen, lang latenstid og begrænset ordforråd med mange gentagelser. Ligeledes har borgerne behov for støtte til påklædning og personlig hygiejne. I naturgruppen har vi fælles aktiviteter om formiddagen, ridning, svømning eller gåtur. Om eftermiddagen tilpasser vi vores tilbud af aktiviteter ud fra den enkelte borgers ønsker og funktionsniveau. 

Som metode og pædagogisk tilgang anvender vi KRAP, Low Arousal og vi alle medarbejdere er i gang med et kort kursus i den pædagogiske tilgang til borgere med ASF. Det handler om at motivere og aktivere borgerne til at deltage – at støtte dem I at være medbestemmende i eget liv. Ligesom vi også arbejder med både habilitering og rehabilitering. Vi arbejder med borgerens indsatsmål via delmål, som vi dokumenterer i Sensum Bosted.

Hos os er det vigtigt at:

  • du er omsorgsfuld og ser muligheder frem for begrænsninger
  • du har borgerne i centrum; Med fokus på livskvalitet og medbestemmelse
  • du er detaljeorienteret – og kan se små fremskridt som en stor pædagogisk succes  
  • du er initiativrig, løsningsorienteret og kan arbejde struktureret
  • du kan jonglere med flere bolde i luften og er fleksibel
  • du kan tilpasse din adfærd efter borgernes arousal niveau og kan agere i en hverdag med et højt støjniveau
  • du har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt
  • du kan lide at bruge naturen og være meget ude
  • du kan dokumentere og evaluere den pædagogiske praksis – og du skal have et godt IT-kendskab
  • du har kørekort og kan køre en 9 personers bus med lift

Vi kan tilbyde:

  • en spændende arbejdsplads i udvikling og gode kolleger
  • arbejdstid ligger i dagtimerne
  • en stilling med ansvar og som du selv kan være med til at præge udviklingen af
  • højt til loftet og plads til nye ideer
  • et hus med mange glade og sjove mennesker, der kan sætte kulør på hverdagen
  • skønne omgivelser med bl.a. køkkenhaver, brændeproduktion, drivhus, skov og frugtplantage

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lone Nielsen på mobil 2482 8718.
 
Ansøgningsfrist tirsdag 6. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Ryvej, 7a, 8653 Them

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-eller-ergoterapeut-til-naturgruppen-den-bla-gard-genopslag/krxiye/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5836150

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet