Pædagog til indskoling/fritidsdel på Funder-Kragelund Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Funder-Kragelund Skole er en distriktsskole med afdelinger på to matrikler.

Vi er på afdeling Funder midt i en meget stor og spændende tilbygning- og renoveringsproces, hvor vi vækster til dobbelt størrelse.  Vi er omkring 500 elever med en indskoling, mellemtrin og udskoling på afdeling Funder og 100 elever med en indskoling og et mellemtrin på afdeling Kragelund.  

Nu har du chancen for at blive del af Funder-Kragelund Skoles indskoling og fritidsdel. Er du energisk, selvstændig, udadvendt samt nærværende og kan du bidrage med en professionel tilgang til børns læring og trivsel?

Kan du tilrettelægge, gennemføre og evaluere din praksis, du gode samarbejdskompetencer og er du tydelig i din kommunikation?

Vi søger en pædagog, der brænder for arbejdet i indskolingen og fritidsdelen. Helt specifikt mangler vi en pædagog til 0. årgang, hvor du vil være i team med tre dygtige børnehaveklasseledere og en pædagog.

Du vil skulle stå for den understøttende undervisning på tværs af de tre 0. klasser og i samarbejde med den anden pædagog.

I kommende skoleår på 0. årgang er vi med i et forskningsprojekt - IMOOW, hvor vi har fokus på mere bevægelse i undervisningen. Det glæder vi os til.

I fritidsdelen arbejder vi med læreplanstemaer, hvor didaktik er i fokus, og som tager udgangspunkt i børns nærmeste udviklingszone. Det pædagogiske personale er et professionelt læringsfællesskab, hvor nysgerrighed og respekt er vores værdiord.

Vi tilbyder:

  • en stilling på 34 timer.
  • et godt arbejdsmiljø.
  • et forpligtende og spændende teamsamarbejde.

Vi leder efter en kollega, som er interesseret i at arbejde i vores fritidsdel. Vi tilbyder en stilling på afdeling Funder, hvor værdier som trivsel, samarbejde og fællesskab vægtes meget højt.  Du bliver en del af et godt kollegaskab, hvor der er en uformel omgangstone og højt til loftet.

Vi forventer, at du:

  • kender til og kan anvende pædagogiske metoder og tilgange, herunder læreplanstemaer.
  • arbejder med tydelighed og gennemsigtighed.
  • kan lykkes i samarbejdet med forældrene.
  • finder det spændende at understøtte børns nærmeste udviklingszone, sociale udvikling og selvforståelse.
  • tør være ærlig, nysgerrig og undrende på en konstruktiv måde.
  • er mødestabil og engageret i opgaven.
  • har lyst til at gøre en forskel.

Du skal brænde for arbejdet mod Funder-Kragelund Skoles vision om at skabe de bedste vilkår for vores elevers læring og trivsel samt være aktiv medspiller i forhold til Silkeborg Kommunes ”Mindset for inklusion” og ”Alle skal med”, hvor vi har fokus på at udvikle mellemformer og skabe deltagelsesmuligheder for alle gennem samarbejde i PLF(professionelt lærings fællesskab).

Vi ser frem til at høre fra dig.

Der er tale om en fast stilling på 34 timer med start 1. august 2023

Kan du se dig selv i ovenstående, vil vi meget gerne se en ansøgning fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Casper Zimmermann på tlf. 2617 7999 eller skoleleder Charlotte Juhl Andersen på tlf. 6051 1348.
 
Ansøgningsfrist mandag 12. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 19. juni 2023 om eftermiddagen. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Funder Skolevej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-til-indskoling-fritidsdel-pa-funder-kragelund-skole/y8apy4/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5835471

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet