Projektleder/projektmedarbejder til helhedsplaner

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Arbejdernes Byggeforening søger en projektleder/projektmedarbejder til helhedsplaner.
Tidsbegrænset stilling (2 år) med mulighed for forlængelse i Team Teknik & Drift i Silkeborg.

Du får en spændende stilling, i en organisation, hvor de principper vi arbejder ud fra, er åbenhed, kompetence, fairness og pålidelighed. Arbejdernes Byggeforening er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor du har en stor grad af frihed, ansvar og indflydelse.

Du vil komme til at arbejde i et dynamisk miljø med en afvekslende hverdag omgivet af engagerede medarbejdere og kolleger, som altid står klar til at hjælpe. Selvom vi har travlt, husker vi også at have det sjovt - vi har et humoristisk og uformelt arbejdsmiljø. Du vil sammen med lederen af Team Teknik & Drift samt vores 2 dygtige projektledere være med til at styre vores igangværende projekter. I Arbejdernes Byggeforening har vi de kommende år, 6 store helhedsplansrenoveringer under udarbejdelse, samt flere andre spændende projekter. To af disse helhedsplaner starter op på den fysiske del af renoveringen inden for ganske kort tid, derfor søger vi den kommende periode ekstra ressourcer til boligorganisationen.

Jobbet vil give dig mange spændende arbejdsopgaver – dine primære opgaver vil være:

  • Planlægning af vedligeholdelsesopgaver, ofte i samarbejde med driften og rådgiver
  • Styring af små og mellemstore renoveringsprojekter
  • Bistå styringen af store helhedsplansprojekter
  • Bistå opdatering af vedligeholdelsesplaner – planlægge og føre dem ud i livet
  • Løsning af forskellige byggetekniske udfordringer i relation til vores ejendomme, herunder rådgivning af vores driftsfolk
  • Indhentning af tilbud på diverse opgaver og udarbejdelse af anbefalinger til gennemførelse af opgaverne
  • Budget- og økonomistyring af egne opgaver, samt godkendelse af fakturaer

For at få succes i jobbet, skal du have et stort drive og kunne følge de mangeartede opgaver til dørs. Du er bekendt med branchen, eller kommer fra en lignende stilling. Vi forventer, at du er uddannet byggetekniker, bygningskonstruktør eller ingeniør, gerne med god forretningsforståelse. Som person har du et udpræget servicegen. Du er kvalitetsbevidst og vant til at strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver. Du besidder overblik og har desuden en proaktiv tilgang ift. effektivitet og optimeringsmuligheder.

Du er en stærk kommunikator, og du kan formulere dig sikkert og forståeligt, både mundtligt og skriftligt. IT er en naturlig del af din hverdag, og du er derfor fortrolig med Office pakken.

Som ansat i Arbejdernes Byggeforening forventer vi, at du har lysten til at udvikle dig sammen med os – og at du i hverdagen bidrager til virksomhedens strategi, samt at vores principper om åbenhed, kompetence, fairness og pålidelighed skinner igennem i dit arbejde og din adfærd.

Du får en attraktiv ansættelsespakke, og vi kan tilbyde løn og ansættelse i henhold til overenskomsten med BL og Faglig Puls. Du skal have gyldigt kørekort og til stillingen kræves ren straffe- og børneattest. Stillingen er fuld tid, 37 timer pr. uge, incl. ½ times frokostpause.

Er du vores nye kollega, så skynd dig at sende din ansøgning. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, og vi ønsker stillingen tiltrådt hurtigst muligt. Du er altid velkommen til at kontakte teamleder Dennis Nielsen på telefon 87201920, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi glæder os til at høre fra dig.

Din ansøgning og CV sender du til job@arbejdernesbyggeforening.dk
Mrk. Projektleder/projektmedarbejder

Arbejdernes Byggeforening er en almen boligorganisation med 2.688 lejeboliger i Silkeborg og omegn. Vi er i dag 40 engagerede medarbejdere, fordelt på ejendomsdrift i 3 områder og administration.

Læs mere om os på www.arbejdernesbyggeforening.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

ARBEJDERNES BYGGEFORENING, Færgegården, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@arbejdernesbyggeforening.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844078

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet