Silkeborg Kommune: Pædagog til Bøgehuset, vuggestue

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en indholdsrig og spændende hverdag for vores børn, fyldt med glæde, omsorg og nærvær? Så er du måske den, vi søger! 

Vi søger en fagligt dygtig pædagog til en fast stilling på 37 timer (timetal er til forhandling). Arbejdstiderne er skiftende og ligger i tidsrummet kl. 6.15-16.45. Vi forventer derfor, at du er i stand til at dække både åbne- og lukkevagter.

Hvem er vi?

Bøgehuset er et lille, dejligt hus med en stor naturskøn legeplads. Huset blev renoveret og fik bygget til i 2020, og fremstår i dag nyt og lækkert. I huset er der pt 35 skønne vuggestuebørn fordelt på tre grupper. Vi arbejder med at udvikle en evalueringskultur, hvor vi hele tiden er nysgerrige på praksis for at højne kvaliteten, og for at sikre os de bedst mulige rammer for børnene. Vi arbejder meget med sprog og selvhjulpenhed i vores pædagogiske arbejde. Vi arbejder ofte i små grupper, for at skabe rum til nærvær. 

Bøgehuset er del af Daginstitutionen Naturstien som består af 4 børnehuse – Bøgehuset, Askehuset, Poppelhuset og Bryrup Børnehus - med en institutionsleder og tre daglige ledere. Vi har et tæt samarbejde og har fokus på at få skabt gode overgange for vuggestuebørnene til de to børnehaver i Them.

Vi tilbyder et hus:

  • Med en positiv og fagligt engageret personalegruppe
  • Med et godt psykisk arbejdsmiljø og høj arbejdsglæde
  • Hvor du har medindflydelse og medbestemmelse
  • Hvor du har mulighed for at præge den pædagogiske udvikling
  • Hvor du har tid til andet arbejde, såsom planlægning og forberedelse
  • Med konstant fokus på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
  • Der har fokus på at skabe et positivt pædagogisk læringsmiljø, hvor den voksnes anerkendende tilgang tillægges størst betydning
  • Med gode fysiske rammer og en dejlig naturskøn legeplads
  • Med spændende og afvekslende arbejdsdage 
  • Med et tæt forældresamarbejde og en engageret forældregruppe 
  • Med plads til mangfoldighed og humor

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her. 

Vi søger en pædagog, der:

  • Er fagligt velfunderet og har fokus på kerneopgaven
  • Er velformuleret både verbalt og skriftligt 
  • Kan omsætte teori til praksis
  • Kan arbejde struktureret og systematisk med planlægning, dokumentation og evaluering af den pædagogiske praksis
  • Kan tage initiativ til, udføre og evaluere pædagogiske tiltag
  • Kan skabe tryghed, ro og nærvær – og kan fordybe sig i nærværet
  • Kan kommunikere tydeligt og anerkendende med børn, forældre og kollegaer
  • Er reflekterende og tør stoppe op – og være nysgerrig på egen og andres praksis
  • Mestrer tværfagligt samarbejde
  • Kan arbejde med SMTTE, LP-model, læreplanstemaer, sprog- og trivselsvurderinger
  • Er tydelig i egne holdninger og åben over for andres holdninger
  • Er aktivt deltagende og kommer med input på fx personalemøder
  • Kan lide at tage initiativ og ansvar 
  • Er fleksibel og omstillingsparat 

Har ovenstående vakt din interesse, så skynd dig at sende en ansøgning.

Tiltrædelse 15. november 2023, eller hurtigst muligt derefter. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder i Bøgehuset Vivi Bødker Sprogø på tlf. 2013 8538. 
 
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet. 

Samtalerne ligger i tidsrummet kl. 9.00 - 16.00.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Toftbjerg Bakke 2, 8653 Them

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/paedagog-til-bogehuset-vuggestue/i2wxux/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909430

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet