BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, Hospitalsenhed Midt søger en radiologisk cheflæge pr. 1. november 2023 eller efter aftale.
Med det radiologiske og de interne medicinske specialer samlet i samme center, har Diagnostisk Center en unik mulighed for at udvikle hurtig udredning og behandling til effektive patientforløb med høj kvalitet. Du bliver en del af centerledelsen i Diagnostisk Center, som er et aktivt og velfungerende ledelsesteam. Centerledelsen består af en trebenet-ledelse: en chefsygeplejerske, en cheflæge med intern medicinsk baggrund og en cheflæge med radiologisk baggrund. Sammen skal I stå i spidsen for en række dygtige fagfolk, der på tværs af fag, er drivkraften i den fortsatte udvikling af innovative patientforløb. Som en del af centerledelsen skal du være med til at facilitere tiltag og dialog på tværs af afsnit i Diagnostisk Center. Du bidrager aktivt til at understøtte udviklingsplanen for Regionshospitalet Silkeborg, og fremme samarbejdet med vores samarbejdspartnere.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- at skabe følgeskab og der igennem sætte dit præg på udvikling af en kultur med engagement, motivation og tværfagligt samspil i hele Diagnostisk Center
- sammen med medarbejdere og ledere at medvirke til og udvikle de gode og sammenhængende patientforløb
- bidrage til fortsat udvikling og velfungerende samarbejde med kommuner og de praktiserende læger
- sikre uddannelse af de fremtidige medarbejdere i centret, og faglig udvikling, innovation og forskning inden for patientforløb og billeddiagnostik
- at bidrage aktivt til at Diagnostisk Center kan beholde og videreudvikle status som Universitetsklinik for Innovative Patientforløb
- være visionær for Diagnostisk Center og personalet, samt bidrage til transformation og innovation i forhold til fremtidens opgaver sammenholdt med tilgængelige ressourcer
- bidrage til trivsel og psykologisk tryghed, og derved gøre Diagnostisk Center til en attraktiv arbejdsplads for alle faggrupper
Det forventes at:
- du er uddannet speciallæge i radiologi
- du besidder solidt kendskab til sundhedsvæsenets organisering
- motiverer og anerkender med dialog- og tillidsbaseret ledelse samt har en involverende ledelsestilgang i forhold til alle medarbejder- og ledergrupper
- har gode samarbejdskompetencer og kan skabe følgeskab.
Erfaring med og kendskab til forskning, personaleledelse og en lederuddannelse, prioriteres højt, men er ikke et krav.
Vi lægger særlig vægt på, at du:
- har en involverende ledelsesstil, og at du kan udvikle samarbejdsrelationer, der kan skabe grundlag for et velfungerende uddannelses- og arbejdsmiljø
- kan lede forandringsprocesser og medvirke til udvikling og forbedringer
- har et højt fagligt ambitionsniveau herunder fokus på transformation og tilpasning til fremtiden
- sikrer sammenhængskraft og stabil drift med øje for produktivitet og ressourceudnyttelse
- har erfaring med eller interesse for uddannelse, innovation og forskning
- vægter samarbejde med andre afdelinger i Hospitalsenhed Midt og Region Midtjylland særligt omkring patientflow- og sikkerhed samt forbedring af patientforløb
- kan navigere i komplekse opgaver og få krav og muligheder til at mødes
- er nærværende, synlig, lyttende og tydelig i dine budskaber
Vi tilbyder:
- en spændende arbejdsplads og en velfungerende hospitalsenhed
- mulighed for videreuddannelse inden for ledelse
- onboardingforløb for ledere over en periode
- mentorordning ved en erfaren leder
- du bliver en del af hospitalsenhedens samlede ledergruppe, hvor vi vægter dialog, sparring og læring på tværs af afdelinger, specialer og fagligheder.
Om Diagnostisk Center
Diagnostisk Center er bygget på sammenslutningen af de medicinske og det radiologiske speciale, og det overordnede fokus for centrets arbejde er at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet. Diagnostisk Center er karakteriseret ved:
- Samling af otte medicinske specialer og radiologi under samme ledelse
- Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer
- Høj (tvær)faglighed
- Prioriteret forsknings- og uddannelsesmiljø
- Godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrupper
Regionshospitalet Silkeborg består af to centre: Diagnostisk Center og Center for Planlagt Kirurgi. Regionshospitalet Silkeborg er regionens ”udviklingshospital” med fokus på hensigtsmæssige patientforløb på tværs af faggrænser og sektorer samt konvertere akutte indlæggelser til ambulante forløb.
Se nærmere om Diagnostisk Center på Om Diagnostisk Center - Fagperson Hospitalsenhed Midt
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.300 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.
De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de videst specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
Om løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Diagnostisk Center.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den faglige organisation med udgangspunkt i Aftale vedrørende lægelige chefer.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen tlf. 3091 1341
Sygeplejefaglig direktør Mette Fjord Nielsen tlf. 2369 6641
Cheflæge Nikolai Hoffmann-Petersen tlf. 2946 4510
Chefsygeplejerske Tone Mørch Thomsen tlf. 2157 1603
Din ansøgning
Ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse (herunder autorisation), relevant ledelseserfaring, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v., samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland skal være modtaget elektronisk senest den 29. august 2023.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted den 11. september og den 28. september 2023. Der vil blive lavet personprofil og kognitiv test for ansøgere, der går videre til 2. samtale.
Da Region Midtjylland er igennem en væsentlig spareplan, vil omplaceringsramte
medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/spaendende-stilling-som-cheflaege-med-radiologisk-baggrund-til-ledelse-af-drift-u/0zqbd2/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858462