Systemansvarlig Dalux FM til Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til udvikle og sikre kvaliteten i Silkeborg Kommunes digitale platform til ejendomsdrift?

Du vil som systemansvarlig stå i spidsen for den fortsatte implementering og udbredelse af Dalux FM i organisationen, og du vil i samarbejde med øvrige data-ansvarlige sørge for sikker drift og at systemet løbende udvikles og understøtter organisationens behov.

Silkeborg Kommune - Ejendomsstaben
Ejendomsstaben varetager bl.a. udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomsportefølje på ca. 580.000 m2 efter principperne i Facility Management.

Ejendomme ønsker løbende at udvikle arbejdsgange og metoder så data og systemer anvendes effektivt og så viden og data er tilgængeligt og anvendes på tværs.

Arbejdsopgaver
Du vil blive en del af en sektion, som arbejder med at optimere og udvikle driften af de kommunale bygninger. Herunder sikre en effektiv anvendelse af data på tværs i organisationen og sikre en effektiv digital understøttelse af processer og arbejdsgange på mange niveauer.

Efter kort tid i stillingen har du skabt dig et overblik over vores anvendelse af Dalux FM og vores organisation, og du er i gang med at identificere de næste skridt i vores udvikling.

På sigt lykkedes du med at sikre en bred anvendelse af systemet hos bl.a. brugerne af vores bygninger, det tekniske personale i den daglige drift og hos specialister til projektplanlægning og analyse.
Du har samtidig muligheden for at være med til at sætte retningen for den digitale udvikling i en af Danmarks største vækstkommuner.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Drift af Dalux FM (Systemadministration, data-kvalitet, support)
  • Udvikling af Dalux FM (Projektledelse, data-implementering, snitflader, procesoptimering)
  • Udbredelse af systemet (undervisning, facilitere brugergrupper)
  • Deltage i udviklingsprojekter i organisationen
  • Udvikle metoder til afrapportering og data-anvendelse
  • Deltage i udviklingen af IKT-standarder og sikre god idriftsættelse af bygninger
  • Udvikling af CAFM-strategi og implementering heraf i Ejendomme

Baggrund og kvalifikationer
Du har enten en byggeteknisk baggrund med kompetencer eller erfaringer indenfor FM-systemer & IT eller du har en IT-teknisk baggrund med kompetencer eller erfaringer indenfor byggeri eller Facility Management.

Du kan formentligt vinge flere af nedenstående udsagn af:

  • Kendskab til Dalux FM eller andre lign. CAFM-systemer
  • Erfaren bruger af IT-værktøjer
  • Erfaring med at arbejde med store datasæt og se sammenhænge på tværs
  • Kendskab til IKT-standarder
  • Erfaring med vejledninger til Drift & Vedligeholdelse indenfor byggeri
  • Har en systematisk og struktureret tilgang til problemløsning og planlægning
  • Er god til at lære fra dig, og trives med at udvikle kollegaerne omkring dig
  • Har gode kommunikative evner og har lyst til at bidrage til en udvikling af dit arbejdsområde

Vi tilbyder:

  • En plads på holdet blandt en af Danmarks førende kommuner indenfor ejendomsdrift
  • En rummelig arbejdsplads med høje forventninger til kvaliteten i de ydelser vi leverer til vores samarbejdspartnere
  • Gode kollegaer med et højt fagligt niveau – hvor de gode løsninger skabes i team-samarbejdet, og hvor den uformelle omgangstone er kendetegnende
  • Faglig sparring og udvikling af dine kompetencer
  • Mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag, som veksler mellem skrivebord og vores bygninger, og hvor plads til fritid og familie vægtes højt – og hvor fleksibilitet ift. hjemmearbejde er en selvfølge

Lyder det lige som et job for dig? Så se filmen her og få et endnu bedre indblik i at være ansat hos os.
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi ønsker stillingen besat til 15. august 2023 eller snarest muligt.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lars Thygesen på tlf. 24 98 86 69 på sms, hvorefter jeg ringer tilbage. 

Ansøgningsfrist onsdag 14. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag eller fredag i uge 25.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Østergade 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/systemansvarlig-dalux-fm-til-ejendomme/27prec/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5834875

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet