BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for personaleledelse? Og er du Stabens nye teamleder for konsulentopgaver og digitalisering på sundheds- og ældreområdet i Silkeborg Kommune?
Staben i Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Silkeborg Kommune søger en teamleder, der vil være med til at understøtte og videreudvikle kerneopgaven i Sundhed og Omsorg gennem en fagligt stærk og serviceminded stabsfunktion.
Om Staben i Sundhed & Omsorg
Staben er den centrale administrative sektion i Sundheds- og Omsorgsafdelingen bestående af ca. 50 medarbejdere og en ledelse bestående af sektionslederen og to teamledere. Sektionen understøtter afdelingens politiske og administrative ledelse med at løse strategiske, sundhedsfaglige, økonomiske, it-relaterede og administrative opgaver. Der er fokus på at skabe sammenhæng og effektiv opgaveløsning på tværs i afdelingen. Staben betjener Ældreudvalget og Sundheds- og Nærhedsudvalget, Koncerndirektør og Sundheds- og omsorgschef med strategiske opgaver og høj kvalitet i ledelsesbetjeningen.
Teamlederens roller og ansvar
Som teamleder får du ansvar for personaleledelse af 24 medarbejdere, der arbejder med udvalgsbetjening, ledelsesbetjening, strategiske projekter, sundhedsfaglig driftsunderstøttelse, uddannelsesvejledning og it-driftsunderstøttelse. Digitaliseringsteamet varetager IT-support og -enhedsservice, digitalisering og systemudvikling i omsorgssystem og støttesystemer, informationssikkerhed og kontrakt- og aftalestyring mv. Konsulentteamet udfører udvalgsbetjening, ledelsesbetjening, sekretærfunktioner, konsulentopgaver med afsæt i både generalist- og sundhedsfaglige kompetencer. Uddannelsesteamet varetager elev- og studievejledning samt uddannelses- og rekrutteringsindsatser.
Som teamleder er dine hovedopgaver at være personaleleder for dine medarbejdere og udøve overordnet faglig ledelse. Dine medarbejdere er i mange henseende selvledende og selvtilrettelæggende. Du skal samtidig kunne navigere i et overlappende ledelsesrum med Stabens sektionsleder og Sundheds- og Omsorgschefen, som i flere sammenhænge udøver opgaveledelse og -sparring overfor dine medarbejdere i konkrete opgavesammenhænge.
Du indgår i sektionsledelsen med en teamlederkollega og sektionslederen for Staben, som sammen skal være forbindelsesled mellem de politiske og ledelsesmæssige beslutninger og driftsnære tiltag. Vi er sammen ansvarlige for at sikre driften og udviklingen af driften og arbejdsmiljøet i Staben.
Vores forventninger
Som teamleder i Staben forventer vi, at:
- Du har en relevant kandidat- eller masteruddannelse, fx samfundsfaglig/organisationsfaglig
- Du har ledelseserfaring og/eller lederuddannelse og/eller erfaring med politisk ledede organisationer, ledelsesbetjening og projektledelse
- Du motiveres af de primære opgaver om personaleledelse og overordnet faglig ledelse
- Du ser værdi i at samarbejde tæt, koordineret og med fleksibilitet i afgrænsningen af indbyrdes ledelsesrum mellem teamlederkollegaen og sektionslederen og afdelingschefen
- Du kan skabe følgeskab og motiveres af at skabe løsninger i fællesskab på tværs af fagligheder
- Du har en delegerende, dialog- og tillidsbaseret ledelsesstil, der kendetegnes af ordentlighed
- Du er ambitiøs og visionær, og formår at få visioner og mål omsat til prioriterede handlinger
- Du er en anerkendende, inddragende, empatisk leder med en positiv indstilling og humor
Vi tilbyder til gengæld
Som teamleder bliver du en del af en organisation med:
- Engagerede og kvalificerede medarbejdere med et højt fagligt niveau.
- Et ambitiøst og inkluderende ledelsesteam, hvor ledelse er noget vi skaber
- Gode muligheder for at præge ledelseskulturen og opgavevaretagelsen i Staben
- Mulighed for at udvikle kommunikationen og samarbejdet på tværs af afdelingen
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Lønnen forhandles i forhold til kvalifikationer og kompetencer med et lønniveau mellem 575.000 – 605.000 kr. årligt plus pension – med ansættelse som specialkonsulent med tillæg af funktions- og evt. kvalifikationsløn.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Stabens sektionsleder Steffen Ranfelt Laugesen på telefon eller sms 2429 5003. Alle henvendes behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist lørdag 19. august 2023.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt fredag 25. august 2023, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde tirsdag 29. august 2023 om formiddagen.
I perioden mellem de to samtaler gennemføres eventuelt en online Garudatest, ligesom der eventuelt kan gennemføres 1:1-samtale med sektionslederen. Efter anden samtalerunde indhentes reference på den kandidat, der tilbydes jobbet.
Tiltrædelse forventes 1. oktober 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/teamleder-til-staben-i-sundheds-og-omsorgsafdelingen/bb3did/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875026