To salgssupportere søges til fremadstormende leasingkoncern

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

LEASING DK har eksisteret siden 2004 og er en etableret spiller på leasingmarkedet. Selv om vi er en del af Nielsen Car Group - en af landets største bilkoncerner - er vi helt vores egen, og kan tilbyde alle former for leasing-muligheder.

Til vores hovedkontor - der fysisk sidder placeret sammen med Bilernes Hus i Silkeborg - søger vi to skarpe salgssupportere, der vil med på den vilde køretur, som vi har været på gennem de seneste 19 år.

Du vil få en travl og spændende arbejdsdag, hvor du først og fremmest er i tæt dialog med eksisterende og nye kunder om deres fremtidige valg af nye biler. Vores kunder består primært af små og mellemstore virksomheder og organisationer.

Der skal leveres masser af vejledning, rådgivning og forklaring, for der er fortsat mange flådeejere derude, for hvem leasing-verdenen er lidt af en jungle. En stor del af arbejdsdagen vil derfor blive brugt på at "hænge i røret" med beslutningstagerne hos de respektive kunder. På den ene side skal du præsentere kunden for de mange forskellige muligheder for leasing, som der lige nu er aktuelle - mens det på den anden side også handler om at finde den bil eller de køretøjer, som kunden og hans kollger drømmer om.

De daglige opgaver Som salgssupporter hos LEASING DK kommer du mere konkret til at arbejde med følgende:

  • Dialog og rådgivning af kunder
  • Tæt samarbejde med bilimportørernes flådeafdelinger
  • Tæt samarbejde med andre grene af Nielsen Car Group A/S
  • Udarbejdelse af tilbud og slutsedler i mange forskellige systemer, såvel internt som eksternt
  • Koordinering med leverandører og kunder - samt Nielsen Car Groups interne afdelinger
  • Rekvirere biler, udarbejde leveranceordre, brændstofkort og nummerplader
Hvem er du? Det vil ubetinget være en fordel, hvis du har flere års erfaring fra bil- og/eller leasingverdenen. I dit nuværende eller tidligere job har du haft masser af kundekontakt, og du forstår i dén grad, hvad en god kundeoplevelse indebærer.

I hverdagen skal du evne at holde mange bolde i luften, og alligevel se dig i stand til at smile gennem en telefon. Og så har du en helt naturlig forståelse for tal - du skal både kunne regne og kunne regne den ud!

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Sætter en ære i tilfredse kunder
  • Ikke er bange for at kontakte kunder, som du aldrig har talt med før
  • Arbejder struktureret
  • Er detaljeorienteret og ser løbende kontrol som en nødvendighed for, at vi bliver ved med at have tilfredse kunder
  • Er ansvarsbevist - og tager det fulde ansvar for den enkelte ordre fra start til slut
  • Er fleksibel i både arbejdstid og med opgaver
  • Gør dig umage og tager kunderne i hånden fra A-Z
Ansøgning Finder du jobbet som salgssupporter hos LEASING DK interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Sales Team Leader Thomas Myllerup Daniels på thmd@leasing.dk. Vi vurderer løbende ansøgningerne, og derfor opfordrer vi dig til at søge stillingen hurtigst muligt. Forventet opstart vil være den 1. juli 2023 - men gerne før, hvis det er muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bjarne Nielsen A/S - Herning Silkeborgvej, Silkeborgvej 110, 7400 Herning

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1293&ProjectId=143996&DepartmentId=19020&MediaId=4617&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5842246

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet